VISION, MISSION, VÆRDIER
RØVERKØBs Vision
Vi ønsker at være den førende malerkæde i Storkøbenhavn, når det
drejer sig om billige, nemme og professionelle løsninger til
"gør-det-selv" opgaver.
RØVERKØBs Mission
Vi vil med udgangspunkt i vores specialviden om maling og en
omkostningseffektiv drift tilbyde vores kunder produkter af høj
kvalitet til billige priser. Vi vil lægge vægt på at give en
personlig og solid faglig rådgivning, der gør det nemt at komme i
gang med "gør-det-selv" opgaver.
RØVERKØBs Værdigrundlag
Vores værdier afspejler den måde vi omgås hinanden og det
forhold, vi ønsker at opbygge til vores kunder.
Professionalisme - vi står for faglighed og kvalitet
Vi arbejder ud fra en indstilling om, at alt hvad vi gør, skal
vi gøre så godt som muligt. Vi har en høj faglig tilgang til vores
arbejde og er indstillet på at dele vores viden og erfaringer med
hinanden og vores kunder. Vi skaber værdi for vores kunder ved at
tilbyde god kvalitet til lavpris og en kvalificeret og grundig
rådgivning. Samtidig er vi optaget af, at holde hvad vi lover.
Begejstring - vi skaber en god oplevelse
Når det er sjovt og interessant at gå på arbejde, bliver det en
god oplevelse at handle hos os. Vi søger derfor hele tiden at
udfordre os selv på et personligt og fagligt plan. Vi deler og
fejrer hinandens succeser og er stolte over vores arbejdsplads og
den værdi, vi skaber for vores kunder.
Åbenhed - vi lytter og samarbejder
Vi inspirerer og hjælper hinanden og vores kunder til hele tiden
at finde frem til de bedste løsninger. Vi er åbne over for
forandringer og forstår vigtigheden af at lytte til hinanden og
vores kunder.
Handlekraft - vi er fremadrettede
Vi ønsker at skabe en arbejdsplads og en forretning, der er en
succes. En succes vi kan dele med hinanden og vores kunder. Vores
evne til at tage initiativ og tænke i nye baner skaber fremdrift.
Det betyder, at vi til stadighed bliver bedre til det, vi er gode
til i dag - at tilbyde kvalitetsprodukter til lavpris kombineret
med en solid faglig rådgivning.